Hvad er en "vejledende helbredsmæssig køretest" ?
Det er en køretest der skal afgøre om en kørekortsindehaver endnu kan føre køretøjet forsvarligt. Testen gives ofte til ældre ved demens og nedsatte åndsevner eller problemer med bevægeapparatet, altså ofte gigt og lign. Det er lægens afgørelse på lægeattesten der udløser testen.
Testen udføres i en skolevogn så den køreprøvesagkyndige fra politiet har mulighed for at gribe ind. Testen skal mindst tage 30 min. men kan forlænges op til en time for at kontrollere elevens koncentrationsevner. Testen kan afbrydes hvis det skønnes farligt. Der køres i alm. trafik men er ikke en køreprøve, kun en test om åndsevner og betjening stadig er forsvarlig.
Hvad nu hvis jeg ikke består?
Hvis testen ikke bestås vil kørekortet blive inddraget. Man kan så generhverve kørekortet ved at bestå en teoriprøve og en køreprøve.
Det er selvfølgeligt fornuftigt at tænke sig godt om inden man går igang for at vurdere udgiften og chancen for reelt at få kørekortet tilbage. Udgiften vil være mindst et prøvegebyr til Borgerservice på. kr. 870.- samt udgifter til køretimer og evt. teoriundervisning.
Undervisning i teori vil være hensigtsmæssig på et weekendhold eller individuelt med en lærer time for time. Dette er dog mere bekosteligt.
--> Se mere om weekendhold her.
--> Se prislisten her.
Hvad skal jeg gøre?
- Overvej indsats og udbytte. Beslutter du at beholde kørekortet så 2.
- Ring til en kørelærer for sammen at bestille en tid hos politiet.
- Træn nogle timer i skolevognen så du føler dig hjemme.
- Lyt til kørelærerens råd!
Ring gerne til vores lærer der er specialist på helbredskøretest:
--> Peter Wraae tlf. 40 60 79 69, læg besked, hvis Peter har timer når du ringer.



